Huset i Kritsa

Huset i Kritsa

Kritsa ( På græsk Κριτσά) er en af de ældste og mest maleriske landsbyer i Kreta.


Drømmen


Vi  har siden slut 90erne haft en drøm om at købe et hus i Grækenland, på Kreta.

Sidst i maj 2016 besluttede vi at prøve at finde "vores hus" på Kreta. Vi havde, inden vi tog af sted, lavet aftaler med flere ejendomsmægler om fremvisning af huse. Nu skulle det være...!


Vi endte med at kikke på 4 meget forskellige huse og vores hjerte var solgt, da vi så "vores hus". Super god beliggenhed,  god pris, renoveret med en del møbler og balkon.

Men desværre ingen tagterrasse med udsigt.


Vi kunne dog se en mulighed for at lave en trappe fra balkon op til taget og derved få vores tagterrasse med udsigt til Middelhavet, men den skulle være lovlig!


Ejendomsmægleren som vi havde kontakt med, kæmpede en brav kamp for at bygge tagterrassen og få den lovliggjort inden vi den 5. september 2016 kunne kalde os husejer af et lille hus på Kreta i byen Kritsa.

 



Om Kritsa


Kritsa (på græsk Κριτσά) er en af de ældste og mest maleriske landsbyer i Kreta. Den er bygget som et amfiteater på en klippebakke, opkaldt Kastellos, omgivet af olivenlunde i en højde af 375 meter over havet. I middelalderen blev den anset for at være den største landsby på Kreta.


Den ligger 10 km fra Agios Nikolaos og har omkring 2200 indbyggere, der bor i forskellige kvarterer navngivnet Palemilos, Koukistres, Christos og Pergiolikia.


Hvis man er ude efter stille og rolige omgivelser, uden larmende diskoteker og barer, er Kritsa bare stedet.


Der er naturligvis restauranter, men turisterne (de fleste i hvert fald) tager tilbage ned til kysten om aftenen, efter at have besøgt byen.

Derefter er der dejlig fred og ro og tid til at nyde de lune aftener, omkranset af bjergene og med udsigt over Mirabello bugten.


Huset

Huset har stueetage, 1. sal og tagterasse.


I stueplan er der badeværelse, soveværelse samt trappe op til 1. sal. På 1. sal er det et rum med køkken og sofahjørne samt udgang til balkon, hvorfra der er spindeltrappe til tagterassen.



Terassen

Tagterrassen ligger med flot udsigt. Til øst kan vi nyde solopgangen over Mirabello bugten og olivenmarkerne.


Der er sol på terassen det meste af dagen, og det udnytter vi til at varme vandet op i varmvandsbeholderen, som er placeret bagerst på terassen.


Fra 16-17-tiden er der skygge på terassen.